Koncentrationslejr Sachsenhausen

Vi befinder os 35 km. nord for Berlin, i Oranienburg, i KZ-lerjen Sachenhausen.
Stedet er stort, og det er lidt uvirkeligt at gå rundt derinde. Vi kender stedets historie og vi har set film og læst bøger om stedet, og alligevel er det ubegribeligt og ikke til at forstå alt det skrækkelige der er sket. Det er ikke til at forholde sig til. Lejeren var bygget til at kunne indeholde 48.000 fanger som maksimum. I hele lejerens historie, har der været omkring 200.000 fanger. At dømme ud fra de forhold som var bevarede, har tanken strejfet os at der nok var flere end 48.000 fanger, i lejrens storhedstid.

På græsplænen inden vi ankom til selve lejreren, var der fyldt af mindesmærker. Det gjorde et kæmpe indtryk. Ikke fordi vi har et forhold til det der engang skete, men fordi vi kender den grusomme historie, fx var der et mindesmærke, fra en dreng til sin mor, der var død i netop denne lejr.
Selve pladsen var stor og tom, men den følelse der mødte os da vi ankom, var ensom og trykket.

I denne lejr blev der gjort forsøg med fangerne, det var blandet andet i denne lejr, man opdagede gasningmetoden.

Historierne af de daværende hændelser, mødte os hvorend vi gik. De blev vist gennem bøger, film tøjstykker, billeder, gamle sko osv. Tiderne ændre sig hele tiden, og det er ikke længere tabu at tale om KZ-lejrene, men det er en kilde til fordomme mod tyskerne. Glemt er de tyskere, som modsatte sig Hilter, og gjorde hvad de kunne for at forhindre hans gerninger.